Kl.
16:00
-
16:50
Flere tider
Hal2
1 - 3 år
Mette Skaaning / Nicklas Munksgaard Larsen
Rollingerne er holdet for børn, der skal lære at gå til gymnastik. Det foregår med støtte og vejledning fra en aktiv deltagende forælder, som følger barnet fra samling, rundt på redskabsbanen og til timens afslutning. Vi øver os i, at en gymnastiktime har en start, en midte og en slutning, og at der er noget vi ”skal”, selvom vi helst vil noget andet – alt sammen imens vi har det sjovt. Vi kommer til at bruge vores kroppe gennem leg, løb, dans og på en redskabsbane, som udfordrer vores motorik. Vi øver balance, krybe, kravle, kolbøtter m.m. Rollingerne ønsker at give dit barn den bedste start og introduktion til gymnastikkens verden gennem sjov og leg sammen med en tryg voksen. Vi beder om, at søskende ikke opholder sig på banen under timen. Det hjælper os med at skabe et trygt og roligt miljø, hvor børn og forældre kan koncentrere sig om aktiviteterne. (Søskende er naturligvis velkomne til at kigge på fra sidelinjen sammen med en voksen). Når gymnastiktimen er slut, vil vi i fællesskab sætte redskaberne på plads.Har du lyst til at være forældrehjælper på holdet så skriv det i kommentar ved tilmelding så kontakter vi dig.