Klubmodul henter siden
Voksne træning
Step, Styrke & Konditionstræning | 113
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Info

Zumba


Zumba er for dig der elsker at bevæge dig til latinamerikansk og internationalt musik. En times fest hvor du får pulsen op, forbrænder en masse kalorier altså en sjov og effektiv træning.
Hver sang har sin egen koreografi indenfor salsa, merengue, cumbia og reggaeton.
Du vil blive undervist af en certificeret instruktør.
Alle kan deltage.


Funktionel Fitness

Et CrossFit inspireret mix-hold. Her får du en høj-intensitet træning med fokus på puls og styrke. Det skal være hårdt, men sjovt. Vi laver både øvelser med egen kropsvægt og redskaber som håndvægte, elastikker, kettlebells m.m. Øvelserne kan skaleres i styrke så det passer til dit niveau. Hvis vejret tillader det, forår og sensommer, træner vi gerne udendørs.

Du kan vælge at træne mandag eller onsdag, eller begge dage. Se hold oversigten.

Stram op



Kom i form med Marianne, der har over 15 års erfaring som energisk og motiverende instruktør i Fitness centre i både Køge og Roskilde!
 
 På Stram op-holdet får du en effektiv og alsidig træning med:
 ✅ Grundig opvarmning
 ✅ Kredsløbstræning (step eller low impact aerobics)
 ✅ Styrketræning med fokus på mave, baller, lår og arme
 ✅ Afsluttende udstrækning
 Holdet er for alle – uanset niveau – der vil have sved på panden, stærkere muskler og en smidigere krop. 
 Tag med og mærk forskellen!


Mor bevægelse



På Mor-holdet vægter vi fællesskab, god træning og fleksibilitet højt, så det passer ind i en travl hverdag.
Træningen ligger samtidig med børnenes gymnastik og fodbold, så du kan aflevere dit barn og selv få en effektiv træning i stedet for at sidde og vente.
Hver træning består af opvarmning, styrketræning med vægte eller egen kropsvægt samt konditionsøvelser, der får pulsen op. Vi afslutter altid med udstrækning. Der er god musik på anlægget, og du er altid velkommen til at komme med ønsker til spillelisten.
Ud over træningen mødes holdet flere gange om året til hyggeligt socialt samvær, fordi vi synes, at fællesskabet er en vigtig del af oplevelsen.
Når vejret tillader det, træner vi udendørs på træningsbanen ved siden af kunstgræsbanen. Er vejret vådt eller koldt, rykker vi indenfor i indskolingens gymnastiksal.
Vi træner både tirsdag og torsdag. Tirsdag er der fællestræning med instruktør, mens torsdag er selvtræning med et program udarbejdet af instruktøren.
Uanset om du er nybegynder eller vant til at træne, er du meget velkommen. Øvelserne kan tilpasses, så alle kan være med.


Step og Styrke


Dette hold er for dig der ønsker at få trænet hele kroppen, forbedre din kondition samt ha' det sjovt til god musik.

Holdet er baseret på styrke, konditionstræning og step koordinationer med høj og moderat intensitet. Det anbefales at man har kendskab til step, da der er en del koreografi i højt tempo.


Der bruges forskellige redskaber, så som step, håndvægte, elastikker, bodybarer men især vores egen kropsvægt til træningen.


Husk håndklæde og vand



Funktionel Fitness for mænd "Herreholdet"

Vi som forening inviterer gerne jer alle til at deltage sammen med os andre på det vi kalder ’Herreholdet’

Det har snart eksisteret i 20 år og vi har det stadig sjovt. Kom og vær med til en gratis prøvetime og se om det ikke også skulle være noget for dig.

Vi kombinerer styrketræning og kondition og boldspil med noget stærk musik og tilsætter noget hygge og ikke mindst en social dimension.

Alle kan deltage dog må koner og kærester blive hjemme, her vil vi godt have lov til at være mænd.

Er du stærk og i god form skal du nok få sved på panden alligevel. Er du begynder så er her alle muligheder for at komme i gang og i træning i et godt fællesskab. Vi konkurrerer ikke imod andre end os selv og vi skal nok tage godt imod dig.

Alt dette til en særdeles favorabel pris især i forhold til hvad sådan noget ellers koster.

Vi er klar hver torsdag i hal 2 i Strøby Idrætscenter. Det er kl.20 så der burde de fleste være færdige med deres gøremål i øvrigt. Måske kan sofaen godt undvære dit selskab den aften..

 




Zumba Fitness (styrketræning og cardio med høj puls)



Zumba +Lift er et nyt koncept hvor man blander styrke og cardio til de velkendte latinamerikanske rytmer. Det er interval baseret træning for hele kroppen. Vi bruger tungere håndvægte, da der er få gentagelser. Der er ingen danse koordinationer, så alle kan være med. Det er for dig det gerne vil have kroppen styrket. 


Det er en time med fuld power, så husk håndklæde og vand. 







Læs mere
Startdato
03.09.2026
Slutdato
27.03.2027
Tid/Sted
Torsdag 19:30-21:00 Strøbyhallen - Lille sal, Strøbyhallen - Lille sal
750,00 kr.

Hold i dag

Instagram